Tv talenterne

Tv talenterne

Tv talenterne

Hvert år giver Copenhagen TV Festival 10 unge talenter mulighed for at deltage helt gratis på festivalen. 

Tv-talenterne hedder programmet, hvor du som chef kan indstille din mest talentfulde unge medarbejder, som ikke har arbejdet med tv i mere end fem år. Alle indstillinger vil blive gennemgået af festivalens ledelse og de ti udvalgte vil modtage en invitation til Copenhagen TV Festival. Årets tv-talenter bliver omtalt i nyhedsbreve, på hjemmesiden, Facebook samt under festivalen, og det vil fremgå, hvem der har indstillet dem.

Vi håber, at du har lyst til at indstille en medarbejder som tv-talent. Tilbagemeldingerne fra sidste års Tv-talenter har været overvældende positive, og de har udtrykt stor taknemmelighed og begejstring over, at de kom med på festivalen.

Vi søger talenter fra alle grene af branchen. Nyhedsjournalister, tilrettelæggere, fotografer, klippere, castere, produktionsledere og produktionsassistenter samt personer ansat i marketing eller digitale redaktioner. Ja, hvem som helst. Bare de har et talent og –i dine øjne- en lysende fremtid foran sig i branchen.

Regler:

Hver chef kan kun indstille én medarbejder. Men forskellige chefer inden for samme virksomhed kan godt indstille hver deres kandidat.

Indstillingerne skal motiveres. Vinderne vil blive valgt ud fra en samlet vurdering af, hvem der er mest talentfuld og dermed har mest at tilbyde tv-branchen.

Hvad skal du indsende:

  • Navn på talentet, titel og firma
  • Talentets email og mobilnummer
  • Navn på indstiller, titel og firma
  • Indstillers email og mobilnummer
  • En motivering

Vi offentliggør talentets og indstillers navn, talentets email samt motivationen. 

Send din indstilling til redaktør, Camilla Pedersen: camilla@copenhagentvfestival.dk 

DEADLINE FOR INDSTILLINGER ER 21. JUNI 2019.