Session

Session

Alt det vi har lært af TV 2 PLAY - Kampen om penge og tid i en ny streaming virkelighed

Mød Sune Roland, Indholdschef for TV 2 PLAY, når han åbent tager os igennem året på PLAY. Hvad har vi lært?, hvad virker/virker ikke – og hvorfor?

Denne session er tilrettelagt af Dorte Høeg Brask fra Copenhagen TV Festivals programudvalg.

Markedet for streamingtjenester bliver mere og mere crowded. Vi befinder os midt i en ny og blodrød streaming virkelighed, hvor det er helt afgørende at markere sig klart og tydeligt i markedet, så brugerne kan finde vej til indholdet og få den fedeste oplevelse, som de har lyst til at betale for.

På rekordtid har TV 2 PLAY flyttet sig fra catch-up tjeneste til en levende og dynamisk streamingtjeneste med over en million brugere. Rejsen har handlet om at samle danskerne, som TV 2 altid har gjort det, men i en ny og digital virkelighed, hvor alt handler om at blive brugernes førstevalg – hver dag.

I denne session vil Sune Roland, Indholdschef for TV 2 PLAY, tage os igennem året på PLAY; hvad har vi lært?, hvad virker/virker ikke – og hvorfor? Med konkrete eksempler vil han tage os med ind i maskinrummet og åbent dele de vigtigste learnings og erfaringer i forhold til indhold og brugere på PLAY.