Session

Session

Gør dine medarbejdere lykkelige

Mød Pernille Garde Abildgaard, direktør og stifter af TAKE BACK TIME i en samtale med adm. direktør for Metronome Tina Christensen om mere frihed og fordybelse i arbejdstiden, og hvilke redskaber der skal i brug for at få lykkelige medarbejdere. Husk derudover også live Q&A med Pernille og Tina den 24/11 kl. 14.00 på Teams.   

Der har tidligere hersket en lidt misforstået opfattelse af, at jo flere timer man er tilstede på jobbet, jo mere effektiv er man. Hos Metronome giver det ikke ekstra point at være den sidste der går om aftenen. Her sigter vi efter, at alle medarbejdere har balance i livet. Her får man ros, hvis man kan nå sit arbejde på kortere tid og dermed også kan gå tidligere.

Tina Christensen adm. direktør hos Metronome Productions.

I begyndelsen af august lancerede Metronome projekt SUPEKRAFT, og forærede samtidig alle medarbejdere 10 ekstra fridage om året. 10 fredage hvor hele virksomheden fremover holder lukket. Med en række nye tiltag skal projektet sikre, at alle medarbejdere får mulighed for øget fokus og fordybelse i arbejdstiden. Færre forstyrrelser og klog planlægning giver bedre udnyttelse af hjernens kapacitet, øget kreativitet og effektivitet. Dermed stiger produktiviteten og giver plads til én ekstra månedlig fridag med løn til alle.

Men hvordan fungerer det egentlig i praksis, og hvilke fordele og ulemper er der forbundet med denne nye måde at tænke arbejdskultur på? Lyt med, når Tine Christensen og Pernille Garde Abildgaard, der er ansat som konsulent på projektet, deler ud af deres erfaringer i en skræddersyet podcast til Copenhagen TV Festival.