Et godt anslag fanger, forfører, fortæller og slår tonen an i programmet. Kom med, når klipper og fotograf Peter Holm kommer med masser af succesfulde eksempler på, hvordan du kan starte dit program.
Et anslag kan være mystisk, humoristisk, dramatisk, et flash forward, et flashback, In media res eller løsrevet fra hovedhistorien. Når et anslag er virkelig godt, lader det vores fantasi arbejde og lader os selv gisne om baggrund, motiver og fortsættelse af scenen eller karaktererne. Det øger vores følelsesmæssige investering i karaktererne og får os til at blive hængende for liiiige at se lidt mere...
Glæd dig til en anslags inspirationsstorm uden sidestykke og gå hjem med et væld af nye idéer.