Sessions

Sessions

Danmarks bedste tv-program... Nogensinde!

98 procent af det tv vi laver, er glemt lige om lidt. Langt de fleste programmer ryger lige i glemmebogen, mens kun en lille fraktion faktisk bliver husket år efter, de har været på skærmen. Men hvad er de hemmelige ingredienser, der gør, at et tv-program bliver legendarisk og skaber kulturhistorie? Det finder vi ud af, når vi nu kårer “Danmarks bedste tv-program … Nogensinde!”

I en battle på tv-klip og argumenter støder tre af landets største tv-nørder sammen. De skal hver især tale deres sag, når de præsenterer de programmer, de mener, er de bedste nogensinde i Danmarks-historien. Og så er det op til publikum at afgøre, hvem der har mest ret. Det er nemlig dig, der stemmer med hele vejen, mens vi arbejder os henimod at finde ud af, hvad der er Danmarks bedste tv-program … Nogensinde!

Denne session er tilrettelagt af programudvalgsmedlemmer Roald Bergman & Pelle Ammundsen.