Danmarks reality masterminds indvier dig i metoderne til at skabe de største twists.
Et godt realitytwist er en dynamitstang i programmet, som både medvirkende og seere kan mærke i hele kroppen. Twistet er definerende for realitygenren - og det er en helt særlig disciplin at skabe et twist, der genererer indhold, brander programmet og giver os alle sammen noget at tale om - måske endda i årevis frem.
Tre af Danmarks bedste reality-producenter, Louise Runge (Strong Productions), Fredrik Eden (Metronome) og Ida Björk (Mastiff) har tilsammen lavet over titusind timers reality og har sagt ja til at indvie os i metoderne til at skabe det perfekte twist. Om det er planlagt lang tid i forvejen eller opfundet på stedet kræver twistet skarp analyse, præcist kendskab til cast og en ekstrem forståelse af dramaturgi og menneskelig psykologi.
Denne session er tilrettelagt af programudvalgsmedlemmer Trine Kongegaard, Julie Bach, Tine Gade og Stine Lundbak Ravn.
Fotocredit: Viaplay Group