Sessions 2022

Sessions 2022

Vilde stemmer

En ny generation af fortællere ser i disse år dagens lys, og krydser ubesværet rundt mellem platforme og kunstarter. Mød Skuespiller, manuskriptforfatter og musiker Emma Seested Høgh samt manuskriptforfatter og musiker Babak Vakili, når de på scenen deler ud af deres metroder, idéudvikling og tilgange til fremtidens fiktion. 

Den nye generation af fortællere laver indhold til både film, teater, tv-serier og musik. Hvordan er deres tanker om de fortællinger, der skal ramme os allesammen, hvad er det gode samarbejde, og hvad er vigtigst at få sagt med sin kunst?

Mød Emma Seested Høgh, der bl.a. har skrevet DR-serien SKYLD sammen med Magnus Haugaard. Spiller hovedrollen og er komponist på TV 2-serien KILLJOY, som hun har skrevet sammen med Jennifer Vedsted Christiansen.

Du skal også møde Babak Vakili, hovedforfatter på DR-dramaserien Fredløs og også kendt som rapperen Bobby Shams og idémanden bag den populære podcast Generationen.

Gå ikke glip af denne session, hvor du kommer med helt ind i hjernekassen på to af denne generations nye fortællere.

Fotocredit: Mathias Arvedsen