Sessions 2023

Sessions 2023

Hvad med børnene?!

Dansk børne-tv er noget, vi er stolte af. Det er noget, vi er rundet af. Kulturbærende. Og det er det stadig for dem, der er små i dag. Men hvor længe? Der bliver set mere YouTube end Ramasjang blandt de 3-10 årige (Nielsen), og udenlandske streamingtjenester som Netflix er snart lige så store som DR blandt børnene. Så hvad er fremtiden for dansk børne-tv?

Gå ikke glip af denne vigtige session, hvor der dykkes ned i public service-aktørernes strategi for at holde børnenes interesse. Hvilke ambitioner har de danske og udenlandske streamingtjenester på børneområdet? Kan uafhængige producenter via YouTube levere kvalitetstid til ungerne og leve af det? Hvis udviklingen fortsætter, kan Danmark så blive ved med at udvikle talenter, værter og historiefortællere, som gider lave børne-tv?

I denne session skaber vi en dialog mellen nogle af spillerne på børneområdet i Danmark på tværs af platforme. Mød Morten Skov Hansen fra DR og Anders Leifer fra TV 2, som begge er public service-udbyderne, som i forskellig grad har pligt til at levere godt indhold til vores børn. Derudover kan du møde Jeppe Thybo, skaberen af det nye småbørns-Youtube-fænomen ’Lille Bille’, og få indblik i deres proces og position som uafhængige leverandører til danske børn.

Børne-tv er i den danske tv-branche en lille niche, men børnenes seervaner vil forme fremtidens marked. Denne session undersøger mulighederne for fremtidens børne-tv i Danmark.

Denne session er tilrettelagt af programudvalgsmedlemmerne Niki Vraast-Thomsen & Michael Viftrup.