TV Takeaways er tilbage! Få inspiration og udsyn når Marianne Bjørn tager et skarpt blik på den internationale formatscene og tegner de nyeste tendenser indenfor underholdning, reality og livsstil.
Du får masser af klip og inspiration fra den store verden, pakket og klar som konkrete indholdstrends, du kan tage med hjem. Marianne vil stille din nysgerrige sult, give dig food-for-thought og servere masser af lækre levende billeder.
Marianne Bjørn er Format Manager i TV 2 Acquisitions & Formats og er altid på jagt efter nye programkoncepter, der matcher TV 2´s behov. Det store udsyn og analytiske blik bruger Marianne også i det daglige til at klæde TV 2´s redaktører bedst muligt på til at indkøbe danske produktioner. Før Marianne kom til TV 2, var hun hos Banijay Nordic gennem flere år, hvor hun arbejdede med formatindkøb, nordisk samarbejde og indholdsstrategi. Marianne er kandidat i Dansk og Medievidenskab fra KU, hvor hun specialiserede sig i ungdoms-tv og realitygenren.