Sessions

Sessions

HURTIGERE, SJOVERE, BEDRE – SØREN RYGE SOM SOME-HIT

SoMe-hitmagerne giver tips til, hvordan du gør dit program til en streamingsucces.

Vi står i en tid, hvor hele branchen har brug for inspiration til at transformere programmer fra at fungere på flow til at performe på streaming. En inspirationskilde er SoMe-videoer målrettet den unge, utålmodige bruger, som skal fænge på få sekunder. Hvad skal der til, for at vi ikke kan lade være med at klikke og se hele videoen? Helt kort kan det koges ned til, at det skal være hurtigere, sjovere, bedre!

I en inspirerende og visuel session deler DR Ung Digital ud af deres viden om, hvad der skaber et SoMe-hit. Som et særligt eksperiment har de fået til opgave at forvandle et skoleeksempel på klassisk flow og slow tv – et Søren Ryge program - til et SoMe-hit. Lykkes det mon at gøre Søren Ryge til en uimodståelig SoMe-kioskbasker? 

Mød holdet fra DR Ung Digital, som har stor succes med lige netop det. Via humor og underholdning og ved at finpudse og skærpe fortælleformen, lykkes det Ung Digital at nå de unge på sociale medier. De står bl.a. bag Curlingklubbens obligatoriske naturtur, som nåede over 2 mio. visninger, og Adnan på tværs, som samlet er oppe på svimlende 20 mio. visninger på Facebook.

Denne session er udviklet af Ulla Kayano Hoff og Christian Boye Roed fra Copenhagen TV Festivals programudvalg