Sessions

Sessions

Alene I vilmarken: Selvoptaget survival

Hvordan skaber man vedkommende og klippevenligt tv – uden kamerahold og tilrettelægger på location? I denne session går vi bag om Alene i vildmarken og dykker ned i selvfilm, fortællestrukturer og fornyelse af long-runner-programmer.

Råmaterialet fra vildmarken er ofte kedeligt, fordi overlevelse i naturen handler om rutiner: find vand, mad og ly. Trods det kører Alene i vildmarken på 9. sæson hos DR, og formatet vokser internationalt. Kom behind-the-scenes på Alene i vildmarken, og lær, hvordan man producerer den danske version af verdens mest succesfulde selvfilmende realityprogram som moderformatet Alone er blevet, med flere internationale adaptationer, adskillige spin-offs og millioner af seere verden over på Netflix og Hulu.

Denne survival session dykker ned i de dramaturgiske greb, der kendetegner både den amerikanske og danske version, og undersøger hvordan man iscenesætter vedkommende og klippevenlige scener uden at have en tilrettelægger tilstede under optagelserne. Djævlen ligger i detaljen. Dyk ned i værktøjskassen og få konkrete tips til, hvordan du optimerer selvfilm på dit eget program og hvordan du fornyer dit format, så din egen long-runner kan overleve i det stormfulde medielandskab.

Denne session er tilrettelagt af Kimi Seerup og Victor Plank Harms fra programudvalget 2025