Sessions

Sessions

LIKE & SUBSCRIBE

Indholdsskabere på tværs af sociale medier fylder stadig mere i medielandskabet — og de mest succesfulde har hundredtusindvis af følgere på egne platforme. Men hvad er det egentlig, de kan? Og kan deres formater, communities og greb overføres til tv og være med til at styrke indhold og tiltrække nye målgrupper?

I denne session zoomer vi ind på tre forskellige content creators: funfluenceren Mathias Bach, momfluenceren Sofie Lindquist (bedre kendt som HelleSofie) og beautyprofilen Victoria Arvin. Sammen med dem undersøger vi, hvad der har gjort deres indhold viralt og værdifuldt — og hvad tv-branchen kan lære af deres måde at engagere, opbygge fællesskaber og fastholde relevans i et medielandskab i konstant forandring.

Gennem klip og samtale dykker vi ned i, hvordan de tre har fundet deres stemme og publikum — og hvad tv egentlig betyder for dem? Er det stadig et mål at komme på flow eller streaming, eller er deres egne platforme nok? Og hvad mener de, der skal til for, at klassisk tv forbliver relevant i en digitalt domineret fremtid?

Denne session er tilrettelagt af Morten Lollike og Pelle Ammundsen fra programudvalget 2025