Creators bliver stadig ofte reduceret til reklamesøjler. Men i praksis er de ved at udvikle sig til fuldgyldige medievirksomheder med egen distribution, egne formater og egne forretningsmodeller.
I denne keynote sætter trendspotteren Sofie Marie Vangsbjerg Mogensen fokus på, hvordan indholdsforbruget reelt har flyttet sig – og hvad det betyder for tv-branchen.
Med afsæt i data og konkrete cases viser hun, hvordan unge i dag opdager og forbruger indhold, hvorfor personlighed i stigende grad slår format, og hvilke misforståelser der stadig præger synet på creator economy. Hun giver samtidig et indblik i, hvordan creators opererer som både medier, brands og produktionsselskaber, og hvilke forretningsmodeller der driver udviklingen.
Derudover sætter hun fokus på, hvordan branded content og samarbejder fungerer i dag – og hvorfor de klassiske greb ofte fejler.