Vi taler alle om det: Det store AI-monster. Hvad betyder det for os? Hvordan bruger vi det? Kommer det til at stjæle vores job? Spørgsmålene er mange, og mens vi herhjemme tager de første, forsigtige skridt i dokumentargenren, buldrer udlandet afsted og er allerede i fuld produktion.
I denne session tager Martin Bunk dig med gennem de gode, de onde og de virkelig grusomme eksempler, han er stødt på i sit arbejde som dokumentarindkøber i DR. For grænserne for hvad vi kan, skal og må, flytter sig lige nu hele tiden.
Så læn dig tilbage og tag med på en doku-rundtur i AI-land. Måske vil du gyse, måske vil du grine og måske vil du endda blive inspireret.