Session

Session

Under(cover)Danmark

Hvordan arbejder man med samskabelse i risikofyldte historier? Og hvordan passer man på de medvirkende gennem produktionen? Det går vi i dybden med, når journalist Isabel Morales deler ud af sine erfaringer fra det Cavlingnominerede dokumentarprojekt Underdanmark

Med afsæt i dokumentaren Underdanmark tager journalist Isabel Morales os tæt på, hvordan samskabelse og undercoverjournalistik afslørede svigt og ulovlige arbejdsforhold for migrantarbejdere.

Isabel Morales deler konkrete metoder til samskabelse og brug af undercover-greb i praksis og sessionen afdækker alt fra, hvordan man planlægger et forløb og briefer de medvirkende, til hvordan man løbende vurderer de risici, der kommer undervejs.

På scenen vil du også møde en af de muldvarpe, der var med til afsløre historierne i Underdanmark, og høre hvorfor han satte sit arbejdsliv og sin sikkerhed på spil for journalistik. Sessionen giver dig konkrete redskaber til at arbejde systematisk med samskabelse, etik og metode, og til at træffe kvalificerede valg i komplekse produktioner.

Denne session er tilrettelagt af Louise Dalsgaard og Jennifer Tonndorff fra programudvalget 2026