Session

Session

Ane Cortzen møder DR

Ane Cortzen stiller de skarpe spørgsmål, når kanalernes magtfulde chefer går på scenen for at fortælle, hvad de leder efter lige nu.

Som noget helt nyt i år tager Ane Cortzen temperaturen på én broadcaster ad gangen. I erkendelse af, at kanalchefer ikke længere styrer én kanal, men går mere på tværs, har Copenhagen TV Festival i år valgt at bygge kanalchefssessions op om én broadcaster og deres kanalgruppe og platforme.

I år har vi valgt at lave kanalernes session mere som mini-udgaver af producenternes dag, hvor hver kanalgruppes chefer får mulighed for at fortælle om deres overordnede strategier og specifikt om, hvilket indhold (lineært og digitalt) de efterlyser hos producenterne.

I denne session møder Ane Cortzen Emma Kronqvist. Hvad vil DR, hvordan er DR organiseret efter omstruktureringerne, hvor mange millioner lægger DR i markedet og hvad har været de største successer og fiaskoer?

Sidst vil Ane Cortzen og publikum stille de skarpe spørgsmål.

Denne session er tilrettelagt af Formand for Programudvalget, Maria Thastum.