Session

Session

Ane Cortzen møder NENT

Ane Cortzen stiller de skarpe spørgsmål, når kanalernes magtfulde chefer går på scenen for at fortælle om deres strategi og hvad de leder efter lige nu.

Som noget helt nyt i år tager Ane Cortzen temperaturen på én broadcaster ad gangen. I erkendelse af, at kanalchefer ikke længere styrer én kanal, men arbejder mere på tværs, har Copenhagen TV Festival i år valgt at bygge kanalchefssessions op om én broadcaster og deres kanalgruppe og platforme.

Kanalernes sessions bliver i år mere en mini-udgave af producenternes dag, hvor hver kanalgruppes chefer får mulighed for at fortælle om deres overordnede strategier og, hvilket indhold de efterlyser hos producenterne. Både til flow og digitalt.

I denne session møder Ane Cortzen Kenneth Kristensen, Programdirektør NENT. Hvad vil NENT, hvordan er NENT organiseret, hvor mange millioner lægger NENT i markedet og hvad har været de største successer og fiaskoer på NENT’s kanaler? Det er blot nogen af de spørgsmål, som Ane vil forsøge at finde svaret på.

Sidst vil Ane Cortzen og publikum stille de skarpe spørgsmål.

Denne session er tilrettelagt af Formand for Programudvalget, Maria Thastum.