Session

Session

Scandinavian Star: Kom bag om dansk true-crime i verdensklasse

Netop nu produceres et af Danmarkshistoriens største og mest ambitiøse serielle dokumentarprojekter til dansk fjernsyn.

Danish Documentary og Nordisk Films fiktionsafdeling er gået sammen for at producere den næste store true-crime serie, som i stil, fortælling og production value skal kunne tage konkurrencen op med store true-crime succer på Netflix og HBO.

Produktionen har rejst et uhørt stort budget, de har i knap et år arbejdet i fire klipperum og så har de sammensat et hold bestående af nogle de tungeste kræfter indenfor undersøgende journalistik, dokumentarproduktion og fiktion og sat dem sammen for at fortælle historien om mordbrandssagen på Scandinavian Star.

I denne session får du et unikt kig ind i maskinrummet på et ambitiøst dokumentarisk serielt projekt mens beslutningerne bliver truffet og holdet endnu er i process. Holdet bag Mikala Krogh (dokumentarfilms instruktør), Lars Halskov (journalist fra Politiken) Nikolaj Scherfig (manuskriptforfatter), og Sigrid Dyekjær (producer) fortæller om de overvejelser de står i netop nu, om deres ups and down, og om hvad der sker, når man forener dokumentarismens verden med fiktionens for at skabe et format som er ud over det sædvanlige.