Session

Session

Let's play med storyworlds

Spil, film og tv-serier med stærke universer – eller storyworlds – er i stigende grad det publikum går efter, når de vælger at bruge deres tid på streaming og på tværs af skærme. Stærke universer er derfor i høj kurs - særligt hvis du laver programmer målrettet streaming.

Men hvad kan tv-branchen lære af særligt spil- og fiktionsbranchens erfaringer? I denne session vil Simon Jon Andreasen, ansvarlig for den yngste instruktøruddannelse (animation og interaktive fortællinger) på Den Danske Filmskole, give dig konkrete metoder til, hvordan du selv kan arbejde med udvikling af både fiktive og dokumentariske universer til film, tv, spil og nye medier.

Simon Jon Andreasen er en prisvindende instruktør, spiludvikler og serieiværksætter og én af ​​de mest erfarne i Danmark til at arbejde med interaktiv historiefortællinger. 

Han vil i denne session fortælle hvad tv-branchen kan lære af Overwatch, Lego og Michael Moores ”Roger and Me”, der alle bygger på stærke universer med dybe fortællinger, såkaldte storyworlds. Han vil dele sine erfaringer med at udforskede store universbyggere fra fortiden og nutiden og præsentere en konkret udviklingsmetode til dit næste koncept.

Simon Jon Andreasen står også bag en to-timers workshop på Copenhagen TV Festival, hvor du kan få mulighed for at afprøve metoderne. 

Denne session er tilrettelagt af medlemmer af Programudvalget, Morten R. Dannisboe og Morten Skov Hansen.