Session

Session

Netflix – et nyt samarbejde

To danske producere har som de første herhjemme leveret en Netflix Original. De fortæller i denne session, hvordan det er at arbejde med Netflix, og hvordan vi som branche leverer indhold til én af de store internationale streaminggiganter.

Christian Potalivo er producer på Miso Film og han står bag tv-serien ”The Rain”, som i maj havde premiere på sæson 2 på Netflix. Mette Heide, der står bag Plus Pictures, er producer bag dokumentaren ”Amanda Knox” (2016), og Mette Heide er lige nu i gang med sin anden dokumentarfilm til Netflix.

Miso Film og Plus Pictures har som de første i Danmark prøvet at levere en original til Netflix. Christian Potalivo og Mette Heide vil i denne session fortælle om samarbejdet med Netflix, og hvordan vi som branche leverer ind til en af de internationale streamingtjenester. Hvordan har de selv fået hul igennem, hvad er Netflix' krav og forventninger?

Mette Heide og Christian Potalivo vil tage os igennem deres oplevelser omkring samarbejdet, og hvilke krav det stiller til produktionsselskaberne. Hvordan pitcher man til en international streamingtjeneste som Netflix? Hvad kræver det af likviditet og leveringssikkerhed? Hvordan er udviklingsprocesserne i forhold til dem, vi kender herhjemme? Hvad er chancerne for at komme igennem med noget, og hvordan håndterer Netflix kreativ tillid?

Er der kreativ fleksibilitet og forståelse, eller er det benhård konkurrence? Christian Potalivo og Mette Heide vil dele deres bedste take outs fra samarbejdet, og hvordan det har gjort Christian Potalivo og Mette Heide klogere på deres egen branche her i Danmark.