Session

Session

NYHEDER TIL UNGE – DEN STORE EKSAMEN

Hør de unges dom, når vi inviterer en stribe af dem til Copenhagen TV Festival for at dykke ned i deres medievaner.

Vi ved selv, at vi er eminente til at lave nyheder. Vi ved også udmærket, hvordan vi fanger de unge. For er det ikke bare noget med lækker musik, humor og kilder, der kigger direkte i kameraet? I denne session tager vi mikrofonen væk fra medierne og giver den til de unge i stedet.

Få et unikt indblik i en stribe unges medievaner, når vi får lov at kigge på deres Facebook-feed, Instagramprofiler og senest besøgte hjemmesider. Og hør deres hudløst ærlige dom, når vi viser dem en perlerække af eksempler på nyhedsformater, som vi producerer til dem. 

Vær klar på at blive provokeret, forundret og helt sikkert klogere, når vi sender Danmarks nyhedsmedier til eksamen hos de unge mediebrugere. Censor bliver den benhårde, men retfærdige nyhedsvært, Cecilie Beck.

Denne session er tilrettelagt af programudvalgsmedlemmerne Mads Bøgh og Christian Lade Broch-Lips.