Sessions

Sessions

Vilde Vidunderlige Danmark

Kom med helt tæt på, når Mastiff-holdet bag DRs Vilde Vidunderlige Danmark går på scenen og fortæller om arbejdet med Danmarks største naturserie. 

BBC har gjort det længe, men nu blev det Danmarks tur til at brillere på naturprogrammer. DRs store satsning naturserien Vilde Vidunderlige Danmark fortæller spektakulære og fascinerende historier fra den danske natur, som de aldrig er vist for danskerne før.

I foråret tog Lars Mikkelsens stemme os igennem den danske natur med fokus på det rige dyreliv fra fødsel til død. Serien er blevet rost for sine smukke unikke billeder, og for at give danskerne viden om den natur de lever i. Men holdet bag måtte også forsvare at have brugt tamme dyr og studie til nogle af optagelserne.

Mød noget af Mastiff-holdet bag serien og hør, hvordan de gjorde, hvornår det gik galt, og hvad der skal til for at forsøge at følge efter BBCs store naturprogrammer.