Sessions

Sessions

Mikael Bertelsens sidste ord

Mikael Bertelsens 'Det sidste ord' var et af de mest sete programmer, da det i sidste uge havde præmiere på TV 2. Mød Mikael Bertelsen på Copenhagen TV Festival og hør meget mere om, hvordan idéen til den kontroversielle præmis opstod.

'Det sidste ord' havde premiere den 3. august med Bent Fabricius-Bjerre – 6 dage efter hans død. For det er konceptet. Mikael Bertelsen interviewer store danske personligheder i et studie med robotkameraer, og det er kun Mikael Bertelsen, der ved, hvad personen har sagt. Optagelserne gemmes.

Først når personen er død, findes de frem, redigeres og sendes. Mikael har sagt ja til at fortælle om programmet og tankerne bag - alle overvejelserne i forbindelse med tilblivelsen af et program, der som udgangspunkt kan blive ved så længe Bertelsen lever. Og blive vist efter hans egen død.

Hvordan opstod ideen? Og vil Bertelsen mon afsløre, hvem har ellers sagt ja til at medvirke?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Jacob Riising forsøger at få svar på, når Mikael Bertelsen selv sidder i stolen under årets TV festival.

Foto: Anders Lindved for TV 2.