Sessions

Sessions

Streaming slår berettermodellen ihjel (og her er afløseren)

Berettermodellen har længe haft monopol på den gode flow-fortælling. Men on-demand-tv kræver helt nye dramaturgiske greb. Se med til dette års Copenhagen TV Festival, når redaktør Christoffer Ebbesen og medieforsker Lene Heiselberg giver dig en dugfrisk fortælleskabelon til dine streaming-formater.

Christoffer V. Ebbesen og Lene Heiselberg har tidligere kørt parløb i DR, som henholdsvis ungdomsredaktør og medieforsker og har stor indsigt i brugeradfærden på streaming-platforme. På årets Copenhagen TV Festival deler de ud af deres erfaringer og giver helt konkrete guides til, hvordan man kan lave programanslag, sceneskift og slutninger, som passer til den moderne streaming-seer.