Sessions

Sessions

DIVERSITY FIRST: BBC, NRK & BLOOMBERG

Hvordan laver vi indhold, der afspejler den måde, vi ser ud på i 2021? Det har BBC, Bloomberg og NRK gode bud på. Mød tre journalister fra de internationale mediehusene og hør om, hvordan de arbejder med at få flere minoriteter, kvinder og farver på TV-skærmen.

Denne session er støttet af Film- og TV gruppen i DJ

Kan vi skabe mere mangfoldigt indhold ved hjælp af data? Hjælper det at ansætte en mangfoldighedskonsulent, og hvad med at lave en optegnelse over kvindelige kilder, så det bliver nemmere at vælge den kompetente kvinde frem for den mandlige professor, vi altid bruger?

Det virker. Det har de selv set og oplevet på BBC, Bloomberg og NRK, der de senere år har arbejdet målrettet med konkrete værktøjer, målsætninger og data for at skabe mere repræsentation og diversitet.

Mød henholdsvis Laura Zelenko, der er Senior executive editor hos Bloomberg. Hun står blandt andet i spidsen for talentudvikling og diversitet, og vil i denne session særligt fokusere på, hvordan Bloomberg ved hjælp af en helt særlig database har øget andelen af kvinder i deres indhold.

Lara Joannides fra BBC har været med helt fra gulvet i Newsroom til nu at stå i spidsen for det anerkendte 50:50-initiativ, der blandt andet registrerer, hvor mange minoriteter og kvinder, der optræder i BBC. Har det fået flere med ombord? Det kan du høre mere om i denne session, hvor du også kan møde Iram Ansari, der er ansvarlig for NRK's  rekrutteringstiltag "FleRe i NRK", der skal medvirke til at få flere med anden etnisk baggrund ansat på kanalen. Er de lykkedes med det?

Glæd dig til en session, hvor du både får tips og inspiration til selv at arbejde med mangfoldighed på din arbejdsplads.

Film&TV Gruppen i DJ støtter også sessionen Facebook: Demokrati eller Kaos? samt Kan trolden og shitstormen tæmmes?