Sessions

Sessions

Hvad skal vi stille op med reality?

Genren, som har buldret frem, skabt overskrifter, forarget og fornøjet er under forandring. For i takt med at tidsånden ændrer sig, gør reality det samme. Men hvor er vi på vej hen, og hvordan laver man et succesfuldt realityshow i 2020’erne?

Reality-tv startede som nyskabende og eksperimenterende tv med rigtige mennesker i falske rammer; en flok mennesker skulle overleve på en øde ø, og et andet hold blev isoleret i et hus rigget med overvågning. De seneste 20 år er det bare blevet vildere og vildere: deltagerne blev udfordret på moral, mod og etik, og seerne kunne gyse med, når folk skulle spise klamme ting, forarges, når castet havde pinlige branderter og opleve menneskets dystre sider, når programmerne testede, hvor langt deltagerne ville gå!

Men ligesom tidsånden har genren også ændret sig.

Fra cast, twist og rammer, der skulle være højtråbende, selviscenesættende, ekstreme og filterløse, er fokus i højere grad på genkendeligt cast og genkendelige dilemmaer og rammer.

Men kan man lave højtråbende og interessant reality, der samtidig passer til 2021?

Fire reality-tv-folk deler ud af deres erfaringer med forandringen i de store etablerede realityhit og de nye programmer. Hvordan laver du et realityhit, når ’det vi plejer’ nu forarger?

Denne session er arrangeret af Henrik Rasmussen og Bianca Werum fra Copenhagen TV Festivals programudvalg. 

Foto credit: HavemannPhoto for Discovery+