Sessions

Sessions

Lost in Translation

Biograferne bløder, og alle vil lave affordable fiction til de mindre skærme. Fakta og fiktion blandes mere og mere, og grænsen mellem de to bliver konstant udvisket. Når fakta-producenter kaster sig over fiktion, så bruger de en ordbog, der ligger tæt på fiktionens i teorien, men som i praksis er så uendeligt langt fra. Denne session er en lille grønspættebog ud i at komme de største forvirringer til livs, så vi i sidste ende kan få god fiktion ud til et sultent publikum.

Der er en tendens til at tænke “Kan vi ikke bare...?”, men det er aldrig “bare”. Selvom der er tale om de samme trin, så udgør hver fase en tungere proces. Fortællinger i levende billeder skrives over tre omgange: På papir, på optagelse og så igen i redigeringsrummet. Det er nu engang nemmest, hvis man når at få givet manusnoterne inden optagestart. Når først fiktionstoget har forladt stationen, er det et tungt apparat at dreje. Selvom det er muligt at introducere nye greb i de senere processer, så er det mest økonomisk sensibelt at  fortælle den historie, man har sat sig for at fortælle, i den tone, som alle har forsøgt at ramme.

Kunden har i teorien altid ret, men det er ikke altid at kunden ved, hvad de har godt af. Et fiktionsværk er ikke et catch all for alt hvad broadcasteren har vedtaget på et kurbad. Det er ikke den enkelte karakters ellers scenes funktion at opfylde de fem buzz words, som definerer kanalens brand lige præcis i år.

Fiktion er summen af dets dele. Hvert element fungerer som et tandhjul i en større motor, som først kan mærkes og forståes i sit færdige design. Gode noter har til formål at fortælle bedre. Dårlige noter kommer ofte af frygt, og har til formål at ændre det, det er til noget andet, som lige så godt kunne være noget tredje. Selvom det er ment produktivt, så skader det processen.


Denne session er udviklet af Mads Grage og David Brorson Fich fra Copenhagen TV Festivals programudvalg.