Sessions

Sessions

TRUE STORY: DEN REKONSTRUEREDE DOKUMENTAR

Dramatiseringer og reenactments anvendes som aldrig før i dokumentaren. Men er alt efterhånden tilladt, så længe det bare virker? Hvor går grænsen? Kom med til en faglig debat med nogle af branchens dygtigste, men samtidig meget forskellige folk, der har specialiseret sig i at arbejde med skuespillere og dramtiseringer og samtidig kalder det “en sand historie”.

Dorte Gad (indholdsproducent DR) står bag flere af de succesfulde, historiske serier på DR, f.eks. Danmarkshistorien og Frederik den 9. Begge serier indeholdte dramatiseringer/reenactments og gennem dem har Dorte og holdet bag sat nye standarder for hvordan dramatiseringer kan laves på dansk TV. Dorte vil vise klip fra både dramatiseringer der fungerer, men også give os et indblik i hvor det går ”galt”.

Peter Anthony (instruktør) og Jakob Staberg (producent) fra Monday, vil vise klip fra deres kommende danske true cirme, Nordic Narcos produceret til ViaPlay om en af de største narkosager i Danmark, som de vil vise klip fra. Anthony og Staberg har tidligere samarbejdet om den prisbelønnede The Man who Saved the World (2013), og har bl.a. udviklet en metode med at “instruere” de medvirkende i at spille sig selv. 

Denne session er udviklet af Louise Jappe og Frederik Brun Madsen fra Copenhagen TV Festivals programudvalg.