Sessions 2023

Sessions 2023

Branchens vilkår, ligtorne & skævheder

Mette Vibe Utzon, Thomas Heurlin, Trine Skovgaard og Jørgen Ramskov mødes på scenen til en ærlig og ublufærdig samtale om alt det vi normalt ikke taler om - nemlig vores egne interne problematikker i tv-branchen der er med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø. 

Krisen kradser hårdt og brutalt og gør det skæve magtforhold mellem broadcaster og produktionsbranche endnu sværere at navigere i.

I denne session forsøger vi at skabe et ærligt rum, hvor vi taler højt om alle de afledte effekter, der kommer af den skævhed; små budgetter og store ambitioner, stressede TV-medarbejdere og urealistiske produktionsplaner og langstrakte salgsprocesser, der leder til få ordrer. 

Sessionen er modereret af Mette Vibe Utzon, og i panelet sidder TV-Producent Thomas Heurlin, tidligere redaktør på P3 med mangeårig erfaring fra produktionsbranchen, Trine Skovgaard og Producentforeningens direktør Jørgen Ramskov. 

Hvordan skaber vi det rum, hvor vi kan sige, alt det vi ikke taler om nu? Hvem har ansvaret for det gode, ligeværdige samarbejde? Og kan Producentforeningen overhovedet stille noget op?

Denne session er støttet af FILM & TV GRUPPEN i DJ.