Session

Session

Mission grøn omstilling

Vi står midt i en alvorlig klimakrise, og den grønne omstilling kan til tider opleves som en overvældende og  næsten umulig opgave, men der er konkrete løsninger, der kan reducere film- og TV-branchens CO2-udledning. Kom med til en oplysende session, hvor vi sætter fokus på bæredygtighed i branchen. 

Bæredygtighedskonsulent Ege Heckmann gør status på, hvor langt vi er med den grønne omstilling i film- og TV-branchen. Ege har hjulpet adskillelige tv produktioner med at blive Green Film certificeret og har gennem sit arbejde fået et stort indblik i, hvor langt branchen er med den grønne omstilling. 

Der hersker ingen tvivl om, at vi står midt i en alvorlig klimakrise, som ikke bare lige løses natten over. Vi har alle et stort ansvar i forhold til at skabe løsninger, der kan være med til at reducere vores forbrug og dermed CO2-udledningen i Danmark. Her er film- og TV-branchen ingen undtagelse!! 

Den grønne omstilling er en forudsætning for, at vi, også i fremtiden, kan producere dansk film og TV, og det kræver en fælles indsats på tværs af branchen, hvis vi skal lykkes. Flere produktionsselskaber er kommet rigtig godt i gang med at arbejde langt mere bæredygtigt. Men hvordan går det egentlig med den grønne omstilling af film- og TV-branchen? I denne session serverer vi en masse fakta om, hvor vi er, hvilke gode erfaringer der er gjort, og hvordan vi bedst fortsætter herfra. 

Denne session er arrangeret af Vision Denmark.