Session

Session

One-on-one med Jacob Houlind

Kom en tur med op i den højtflyvende helikopter, når Keld Reinicke inviterer Jacob Houlind på scenen til en nysgerrig og ærlig samtale om TV-branchens tilstand, Banijays strategi og hans egen indflydelse. 

Der hersker stor usikkerhed i TV-branchen, og det kan være svært at gennemskue, hvad det er for en fremtid branchen går i møde. Dette kan du muligvis blive klogere på i denne session, når Keld Reinicke taler med Jacob Houlind, der er Group CEO og koncernchef for Banijay Nordic, der ejer en række af de største produktionsselskaber i Danmark herunder Metronome, Nordisk Film TV, Mastiff, Pineapple samt Respirator. 

Hvordan oplever Jacob Houlind den situation, som TV-branchen befinder sig i netop nu, og hvilke scenarier ser han for fremtidens tv-branche? Hvilken indflydelse har Jacob egentligt på den retning, branchen går i? Og hvad er det for en strategi han arbejder ud fra i Banijay koncernen? Dette er nogle af de spørgsmål Keld stiller skarpt på, når Jacob Houlind gæster Copenhagen TV Festivalen.