Session

Session

Fang Tidsånden: Tør vi håbe på en bedre verden?

Vær med, når Rune Dalgaard endnu en gang forsøger at fange tidsånden i en verden i vild forandring, og kigger på de fortællinger tiden kalder på. 

Finanskrisen i 2007 var det første tegn. Den sendte chokbølger gennem verden og fik enorme negative konsekvenser for almindelige mennesker overalt. Det blev starten på en længere krise i vesten og enden på den liberale verdensorden – ser vi nu på afstand.

Siden da har vi befundet os i en turbulent hyper-politisk periode med stor polarisering, tillidskriser, konflikt, og ujævn handlekraft overfor de helt store samfundsmæssige udfordringer. Men ellers har vi det godt, i hvert fald nogle af os.

Så hvor er verden på vej hen? Hvilke fortællinger fanger tidsånden, og tør vi håbe på en bedre verden?

Vær med, når vi ser nærmere på tendenser som: "den nye verdens-uorden", hvordan ”post-politics” blev til ”hyper-politics”, og hvorfor vesten har brug for et selvopgør for at komme videre. Vi kommer også omkring hvorfor natur og dyr er blevet et hot issue, og om Iphones virkelig har skabt ”den ængstelige generation?”. Oplægget krydres med film, serier og fortællinger, der fanger tidsånden og de aktuelle strømninger i kulturen og samfundet.