'Velkommen til frontlinjen' er DRs nye fyrtårnsproduktion, der giver indblik og sammenhæng i Danmarks krigsindsats gennem de sidste tre årtier. Hør om det utrolige arbejde med 100 medvirkende og 300 timers arkivmateriale, der ligger bag dokumentarserien.
'Velkommen til frontlinjen' er en dokumentarserie i seks dele om Danmarks krigsindsats gennem de sidste tre årtier - om tabet af uskyld, om modet og om de konsekvenser, det har haft for os og for dem, de danske tropper bekæmpede. Ambitionerne har været skyhøje, og produktionen er DR og DFIs største økonomiske satsning på dokumentarområdet,
På festivalen kommer seriens instruktør og showrunner Anders Riis-Hansen og konceptuerende klipper Kasper Leick, og fortæller om udfordringerne ved at lave en serie med 100 medvirkende, 300 timers arkivmateriale, tilladelser og clearing og line-by-line gennemgang med DR. For hvordan arbejder man som showrunner på så stort et projekt, og hvad har Anders og Kasper lært fra processen? Dette kan du blive klogere på i denne session.
'Velkommen til frontlinjen' har premiere på dansk TV den 22. september, men du har mulighed for at komme med til snigpremieren, når vi viser 1. afsnit på Copenhagen TV Festival.