Henrik Aggerholm er kreativ chef hos produktionsselskabet Blu, som er blandt Danmarks største producenter af underholdning og reality. Han har ansvaret for salg af både internationale formater og egenudviklede programmer. Hos Blu omfatter det idéer som “Høgh og Astronauten”, “Jim og Ghita”, “Fem fede kokke”, “De dyre piger” og “Kærlighed hvor kragerne vender” (Tvprisen 2022 - Bedste reality). Henrik har arbejdet med udvikling det meste af sin karriere, som udvikler hos bl.a. Strong Productions og Mastiff, og kan derfor også tilføje titler som “Sommerdrømme” og “Flyt eller forny” til sit kreative CV.
Foto: Isak Hoffmeyer