Jonas Poher Rasmussen, dansk/fransk filminstruktør, er lige nu nomineret til hele tre Oscars® for sin nyeste dokumentarfilm Flugt. Flugt var officielt udvalgt til Cannes Film Festival i 2020 og har vundet mere end 20 priser verden over.
Jonas debuterede i 2006 med den anmelderroste TV-dokumentar Noget om Halfdan, efterfulgt af en række radiodokumentarer fra rundt omkring i verden. Jonas blev færdiguddannet fra den danske filmskole Super16 i 2010 og med hans spillefilmsdebut Searching for Bill, vandt han en Nordic Dox Award ved CPH:DOX, samt prisen for Bedste Internationale Film ved DocAviv.
I november 2015 havde hans dokumentar Det han gjorde premiere. Dokumentaren vandt den prestigefyldte Fipresci (Int. Federation of Film Critics) ved Thessaloniki Film Festival, 2016.