Charlotte Deleuran kommer med 30 års erfaring fra den danske tv-branche. Hun har gennem årene arbejdet som alt fra producerassistent, produktionsleder, producer, tilrettelægger, postproducer og til redaktionschef i forskellige produktionsselskaber. I 2006 var hun med til at starte TV 2 NEWS op, og har de seneste 17 år arbejdet med ledelse. Efter 9 år som ledende Produktionschef på TV 2 Nyhederne og NEWS, kom hun til DR, hvor hun i 6 år var ledende produktionschef i DR Nyheder og Sporten. Charlotte er nu tilbage på TV 2 som områdechef for TV 2 Produktion, og arbejder desuden som ledelsesmentor.