Thomas Krag er uddannet filmklipper fra Den Danske Filmskole i 1989. Siden har han klippet en lang række film blandt andet for Lars von Trier og Ole Bornedal, og derudover har han klippet TV-serier som ‘Nikolaj og Julie’, ‘Forsvar’, ‘Ørnen’ og ‘Forbrydelsen’.
Indtil sommeren 2018 var Thomas Krag leder af klippeuddannelse på Den Danske Filmskole, men underviser stadig. Derudover er han klippetutor på flere udenlandske dokumentar-klippe workshops som fx Dok.incubator i Prag. Ved siden af har Krag også i flere år været spillefilmskonsulent ved Det Danske Filminstitut.