Speaker

Speaker

Lasse Rahbek


Instruktør, fotograf og foredragsholder

Lasse Rahbek er manden der tog et kamera med til Nordøstgrønland på en af verdens hårdeste ekspeditioner - Siriusekspeditionen - og insisterede på at rejse med samme hundeslæde og sove i fodenden af patruljefolkenes telt.

Han er kendt for at optage solo under vanskelige forhold og står bag mange af de største danske reportage- og dokumentarprogrammer, senest DR1’s “Sirius” og TV 2’s  “To Kolde fra Kassen”. Hans mål er altid at påvirke virkeligheden mindst muligt og fortælle store historier med nærvær, respekt og et stærkt filmisk billedsprog. 

Lasse Rahbek er uddannet som tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2014 og er foredragsholder ved siden af sit arbejde som dokumentarist.