Speaker

Speaker

Mads Matthiesen

Ungeren
Instruktør og manuskriptforfatter

Mads Matthiesen spillefilmsdebuterede i 2012 med filmen 10 TIMER TIL PARADIS som indbragte ham den prestigefulde pris som bedste ikke-amerikanske instruktør på Sundance Film Festival samt nominering til blandt andet European Film Academy’s “European Discovery” Award.

Mads anden spillefilm THE MODEL (2015) havde premiere på 45th International Film Festival Rotterdam (2016) og var nomineret til Dragon Award på Göteborg Internationale Filmfestival (2016). Filmen blev en international bestseller og blev solgt til distribution i mere end 50 lande verden over.

I 2020 instruerede Mads en række afsnit til Netflix-serien Equinox og i starten af 2024 havde Mads’ tredje spillefilm MR. FREEMAN dansk biograf premiere. Den præmierede senere i USA på Santa Barbara International Film festival og er efterfølgende solgt til en række lande i udlandet. 

UNGEREN er Mads’ første tv-serie som hovedforfatter og instruktør.  

Mads har inden da instrueret omkring ti kort-og novellefilm fra 1999-2008 som har deltaget og vundet priser på en lang række af verdens største filmfestivaler bl.a. Venedig Film Festival, Berlinalen, Sundance Film Festival, Melbourne Film Festival og Los Angeles Film Festival. Flere af Mads’ film har været flittigt brugt i undervisningen i den danske folkeskole hvortil Undervisningsministeriet har lavet undervisningsmateriale. Mads er BA i litteraturvidenskab og retorik fra Købehavns Universitet 2005. Instruktør fra Super16 i 2008.