Camilla Frank Warnick har lavet tv siden 2007 - de seneste år både som redaktionschef og producent. Hun beskæftiger sig primært med de nære historier inden for fakta, dokumentar og reportage og har bl.a. lavet "Høgh og astronauten", "Gift ved første blik", og "Operarejsen". Hun har en forkærlighed for at arbejde med arkiv, og har i den forbindelse blandt andet lavet serierne "Kære Tove Ditlevsen" og "Under regnbuen med Peter Frödin". Senest står hun bag den meget omdiskuterede dokumentarserie, "Sidney", som bruger kunstig intelligens til at genskabe den afdøde realitystjerne Sidney Lees stemme.