Jacob Houlind (51) er Group CEO og Koncernchef for Banijay Nordic, som er et resultat af fusionen af det tidligere Nordisk Film TV i Norden og Zodiak Media, samt det senere opkøb af konkurrenten Endemol Shine Group. Med mellem 350-400 tv serier og film i produktion årligt via gruppens i alt 18 selvstændige Film og TV selskaber er Banijay Nordic, Nordens største film og tv producent. I Danmark ejer Banijay gruppen helt eller delvist Metronome, Nordisk Film TV, Mastiff, Respirator og Pineapple, hvor Jacob Houlind fungerer som bestyrelsesformand. Jacob Houlind var tidligere siden februar 2006 adm. direktør og koncernchef i Nordisk Film TV i Norden, indtil selskabet blev solgt til Banijay Group i 2009. Banijay Group er i dag verdens største Film og TV producent.
Banijay Nordic står bl.a. bag følgende velkendte titler produceret i det nordiske marked: Millennium, The Bridge, Wallander, The Playlist, Young Wallander, Lilyhammer, Kalifat, Beck, Beartown, Beforeigners, The Restaurant, Sandhamn Murders, Ronja Røverdatter og Julehjertets Hemmelighed og i un-scripted bl.a. Survivor, The Island, Fort Boyard, MasterChef, All Against 1, Best Singer, Big Brother, Luxury Trap, Strictly come Dancing, Bakeoff, 71 Degrees North, Paradise Hotel, Ex on the Beach, Taskmaster, Legomasters, Good Luck Guys, Last one Laughing (LOL), God Morgen og God Aften Danmark samt God Morgen og God Aften Norge.