Jon Adelsten står bag en lang række tv-serier og dokumentarer.
Senest var han aktuel med DR1 serien Journalistens Dobbeltliv om den pædofili-dømte tidl. journalist på Ekstra Bladet. Derudover har han lavet dokumentarer som 518 Piger (TV 2), der i en eksperimenterende form genskabte historien om kærlighed og bedrag, Efterforskerne (DR2+) om uskyldigt dømte og fejl i retssystemet, Hvorfor slog du vores piger ihjel? (TV 2) om at forstå det uforståelige familiedrab, Sektlederens hemmeligheder (DR2 +) om religionens styrke og ødelæggelse, A World Cup of Spies (ARTE / ZDF) om kampen om værtsskabet for VM og Muslimske Pigers Dagbog (DR2) hvor muslimske teenagere fik magten over deres egen fortælling.