Rune Andersen har produceret trailerkampagner til mange af de største fiktionsserier i Danmark samt en række danske og udenlandske biograffilm. Blandt andet har han arbejdet på Carmen Curlers, Riget Exodus og Orkestret og i efteråret stod han bag traileren til Julie Ølgaards internationale succesfilm, Englemageren.
Hans tilgang til trailerproduktion er både strategisk og kunstnerisk, og han udnytter sin baggrund som musiker og sound designer til at skabe dynamiske trailere, der er underholdende, mindeværdige og effektfulde.
Rune er uddannet TV- og Medietilrettelægger fra DMJX og har en fortid som instruktør og klipper hos VICE Media.