Karin Brøgger er en erfaren klipper og visuel producer hos DR Medieproduktion Aarhus. Med en særlig evne til at finde og formidle det emotionelle i fortællinger skaber Karin nærværende dokumentar- og reportageserier, der engagerer og bevæger seeren. Hun er kendt for at skabe rum til mennesket i historien og udnytte pausen i scenen som dramaturgisk virkemiddel.
Karin har samarbejdet med Anders Agger på flere produktioner, blandt andet Sømanden & Juristen, Kongehuset indefra, Herlufsholm, Og det var Danmark, samt flere afsnit af serien Indefra med Anders Agger - senest serien fra Sikringen.