Speakers

Speakers

Charlotte Sieling

Instruktør

Charlotte Sieling har markeret sig som én af vor tids største, danske kvindelige instruktører, der for alvor slog sit navn fast med TV-serien Krøniken i årene 2004-2006 – og som både forinden og sidenhen har sat sit kunstneriske aftryk på de fleste store danske, populære TV-serier som Rejseholdet, Forbrydelsen, Borgen og den nordiske coproduktion Broen. På Broen ligeledes som konceptuerende instruktør, og det er da også på baggrund af succes’en med denne, at det store udland for alvor har fået øjnene op for hende, – og at hun derfor sidenhen er blevet inviteret til at instruere episoder på flere af de store amerikanske serier, f.eks.: Homeland, The Strain, Tyrant, The Americans, White Collar og som konceptuerende instruktør på Queen of the South (2016). I starten af 2017 kom Sielings spillefilm Mesteren, som hun både har skrevet og instrueret – og som er den første herhjemme siden Over gaden under vandet fra 2009.