Speakers

Speakers

Lisbeth Langwadt

DR
Programchef for Aktualitet, Kultur og Dokumentar

Lisbeth Langwadt er Programchef for Aktualitet, Kultur og Dokumentar i DR Medier med ansvaret for at fastlægge og udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud til DR1, DR2 og DRTV.

Hun står i den forbindelse i spidsen for de redaktører, der internt og eksternt bestiller fakta, aktualitet og dokumentar på DR1 og kultur, historie, satire og eksperimenterende fakta på DR2.

Lisbeth Langwadt kom til DR i januar 2018 på posten som nyhedsredaktør i med ansvaret for den strategiske udvikling af DRs tv-nyheder på tværs af kanalerne samt ansvaret for DRs strategi for breaking news og store nyhedsbegivenheder i ind- og udland, herunder valgdækningen.

Hun kom til DR fra Ekstra Bladet, hvor hun siden 2005 har bestridt en række poster som først journalist og senere redaktør og redaktionschef for blandt andet forbrug- og sundhedsredaktionen. Fra 2016 var hun ledende redaktør for betalt indhold og medlem af chefredaktionen og forretningsledelsen.

Hun startede sin karriere på TV2 Zulu, hvor hun i 2004 var presseansvarlig for kanalens programmer og værter.

Lisbeth Langwadt er bachelor i dansk litteratur og kandidat i journalistik fra Roskilde Universitetscenter, hvor hun gik fra 1998 til 2004.