Speakers

Speakers

Kirstine Bjerre

Dagbladet Børsen
Kreativ chef

Kirstine Bjerre er kreativ chef på Dagbladet Børsen, men kommer fra en karriere i TV-branchen. For mange år siden begyndte Kirstine at fokusere på de dengang nye digitale platforme, anderledes forretningsmodeller og brugeradfærdens indflydelse på måden vi fortæller historier på. Det førte til at hun sammen med Keld Reinicke og Felicia Jackson etablerede CPH Transform, en årlig konference fokuseret på digitalt indhold som kørte i 3 år ved siden af en ellers travl karriere.

Da Kirstine tog springet ud af TV-branchen, var det som selvstændig, hvor hun dannede parløb med Johanna Runevad. Efter et vellykket pitch af Johannas 2 fiktionsserier til SVT, tog karrieren en uventet drejning, da hun takkede ja til jobbet som kreativ chef på Dagbladet Børsen.  Her bruger hun sine erfaringer inden for udvikling af indholdsformater, der fungerer på tværs af platforme og tilrettelæggelse af sessions på live-scener, til at udvikle og drive det nystartede Børsen Live.