Laura Allen Müller er både uddannet skuespiller og arkitekt og har et alsidigt portfolio, der udover hendes egen kunstneriske praksis også omfatter konsulentarbejde, vækstlags- og talentudvikling i film- og mediebranchen.
Hun er en af hovedkræfterne bag den prisvindende kampagne Et Større Billede (2023), medforfatter til Dinosauren i rummet, samt forperson for bestyrelserne for WIFT Danmark og Filmværksted København.
Som skuespiller har hun bl.a. medvirket i Oxen, Borgen, Pendlerkids og adskillige julekalendere for DR og TV2.