Zina Hameed er uddannet journalist og har stor erfaring med visuelformidling - dokumentarer, talkshow, awardshows, underholdningsprogrammer og skabe indhold til sociale medier.
Zina Hameed har gennem sin karriere specialiseret sig i krydsfeltet mellem identitet, kultur, humor og vores blinde vinkler. Hun brænder for at udfordre de vante formidlingsskabeloner og stereotyper – uanset om det gælder den skarpe nyhed eller den gode storytelling.
Med en alsidig baggrund har Zina både arbejdet som tilrettelægger og manuskriptforfatter hos Pineapple Entertainment (på formater som Natholdet og Zulu Awards) og som medvært og tilrettelægger på Podimo-podcasten Anders & Anders. Fra 2023 til 2025 var hun en drivende kraft hos TV2 Østjyllands redaktion ’Xor’, hvor hun eksperimenterede med nye formater til sociale medier målrettet etniske minoritetsunge. Her mestrede hun den svære balance mellem fængende SoMe-koncepter, etisk kildehåndtering og konstant refleksion over, hvordan vi fornyer vores måder at fortælle historier på - særligt med fokus på vores egne blinde vinkler og bryde stereotyper. Et lysende eksempel på Zinas kompromisløse drive er dokumentaren ’Feel Free To Fuck Up’ (TV2 PLAY, 2025). Langt før hun overhovedet startede på journalistuddannelsen, greb hun selv kameraet og begyndte at filme og instruere historien med støtte fra Aarhus Filmværksted. Sideløbende med studie, praktik og fuldtidsarbejde har hun gennem syv år stædigt og selvstændigt båret projektet i mål, indtil det blev endeligt produceret hos TV2 Østjylland.
I dag arbejder Zina freelance, hvor hun kombinerer sine erfaringer med underholdning, journalistik og det nære kildemøde. Hun udvikler formater, holder oplæg om identitet, kulturer og mod – og som moderator driver hun samtalen sikkert, skarpt og med masser af personlighed.